Sendiagnosticeret ADHD/ADD: når man fungerer udadtil, men hverdagen føles tung

Mange voksne lever i årevis med en fornemmelse af, at hverdagen kræver mere af dem end af andre – uden helt at vide hvorfor. Først sent i livet falder brikkerne på plads med en sendiagnosticeret ADHD eller ADD.

Denne artikel handler om, hvordan det kan opleves at få diagnosen som voksen, hvorfor så mange overser den i årevis, og hvordan psykologhjælp kan give mere ro, struktur og overskud.

Jeg er psykolog i Helsingør og arbejder særligt med voksne, der ofte fungerer godt udadtil, men bruger uforholdsmæssigt meget energi på at få det hele til at hænge sammen.

Udforsk alle artikler om ADHD hos voksne

For at gøre det nemt for dig at dykke ned i de emner, der er mest relevante for din situation, har jeg samlet mine dybdegående guides herunder:

Hvad betyder "sendiagnosticeret" ADHD/ADD?

At være sendiagnosticeret betyder, at man først får sin ADHD- eller ADD-diagnose som voksen – ofte efter mange år, hvor man har klaret sig, men undret sig.

• For nogle er det en stor lettelse: pludselig giver det mening, hvorfor visse ting altid har krævet ekstra energi.
• For andre rejser det nye spørgsmål om, hvem man er, og hvad man nu skal stille op med den nye viden.

Når man fungerer udadtil – men presser sig selv

De fleste, jeg møder, har på mange måder et velfungerende liv. De er dygtige til deres arbejde, tager ansvar og får meget til at hænge sammen.

Men bagsiden er ofte:

• Et konstant indre pres
• Træthed
• En følelse af at bruge langt mere energi end andre for at holde det hele kørende

ADHD hos voksne er ikke altid synlig udefra – og netop derfor bliver den så ofte overset.

Det, mange genkender

Selvom ADHD ser forskellig ud fra person til person, er der nogle oplevelser, der går igen:

• Du får meget til at fungere i dit liv – men det kræver enormt meget energi.
• Du kan hurtigt blive mentalt overbelastet og har svært ved at finde ro igen.
• Du ved godt, hvad du gerne vil – men det er svært at skabe overblik eller komme i gang.
• Du er træt af at være så hård ved dig selv, når tingene ikke lykkes.

Når overblik og igangsætning er sværere, end det burde være

Mange beskriver, at de præcis ved, hvad de gerne vil – men at det er svært at komme i gang, holde overblikket eller få ting afsluttet i tide. Den uendelige udskydelse af opgaver og overspringshandlinger kan føles som en personlig fejl, men det er det ikke.

Det er ikke et spørgsmål om vilje eller dovenskab, men om, hvordan ADHD-hjernen håndterer planlægning, prioritering og igangsætning.

Når selvkritikken bliver hård

Mange ressourcestærke voksne med ADHD har i årevis tænkt, at de bare burde kunne klare tingene bedre. Over tid kan det skabe en hård indre kritik og en stædig følelse af ikke at slå til – også selvom man udadtil klarer sig fint.

Tegn på ADHD hos voksne

ADHD viser sig sjældent ens fra person til person, og hos voksne ser det ofte anderledes ud end den udadreagerende uro, mange forbinder med børn. Hos voksne handler det oftere om en indre uro og en hjerne, der konstant kører. Nogle af de tegn, mange genkender, er:

• Svært ved at fastholde opmærksomheden på opgaver, der ikke fanger interessen – og en intens fordybelse, når noget endelig gør ("hyperfokus").
• En indre rastløshed eller uro frem for synlig hyperaktivitet.
• Udfordringer med planlægning, overblik, tidsfornemmelse og at få ting afsluttet.
• Impulsivitet – fx i beslutninger, indkøb, ord eller skift mellem opgaver.
• Følelsesmæssige udsving og en lav tærskel for at blive overvældet.
• Glemsomhed i hverdagen og en fornemmelse af at "tabe tråden".

At genkende et eller flere af disse tegn betyder ikke i sig selv, at man har ADHD – men det kan være en god anledning til at få det undersøgt nærmere.

ADD eller ADHD – hvad er forskellen?

I dag betragtes ADD ikke længere som en selvstændig diagnose. I de nyere diagnosesystemer bruges betegnelsen ADHD om begge typer.

Det, man tidligere kaldte ADD, beskriver typisk en mere uopmærksom type ADHD uden så meget ydre hyperaktivitet – og det er netop den variant, mange voksne genkender sig selv i.

Hvorfor får mange diagnosen sent?

En stor del af de voksne, jeg møder, har levet hele livet uden at vide, at ADHD kunne være en del af forklaringen. Det skyldes blandt andet, at den uopmærksomme type ADHD er mindre synlig udefra: der er ikke nødvendigvis nogen, der "larmer" eller falder ud – uroen sidder indeni.

Mange voksne – både mænd og kvinder – bliver diagnosticeret sent. De har ofte lært at:

• Kompensere
• Tilpasse sig
• Dække over deres vanskeligheder

…så det udadtil ser ud, som om alt fungerer. Prisen er et stort, usynligt energiforbrug – og ofte en voksende stress, der først bliver tydelig, når man rammer en grænse, fx omkring en travl periode, en barsel eller midt i livet.

Når ADHD hænger sammen med stress, angst og søvn

ADHD kommer sjældent alene. Når man i årevis har presset sig selv for at få hverdagen til at hænge sammen, sætter det sig ofte som:

• Stress
• Angst
• Søvnproblemer
• Perioder med nedtrykthed

Nogle oplever også, at uro omkring mad fylder – noget der ses oftere hos mennesker med ADHD.

Hvordan kan psykologhjælp hjælpe?

Et forløb handler både om at forstå de mønstre, du igen og igen havner i, og om at finde måder at håndtere hverdagen på, som faktisk fungerer for din ADHD-hjerne. Ikke perfekte løsninger, men noget, der kan holde i et almindeligt liv.

Ikke generiske råd, men din hverdag

Mange har allerede læst gode råd om ADHD i bøger, på nettet eller på sociale medier. Problemet er, at den slags råd sjældent kan overføres direkte til ens eget liv – hverdage og belastninger ser forskellige ud fra menneske til menneske.

Derfor tager vi udgangspunkt i din konkrete hverdag og tilpasser tingene undervejs. Jeg arbejder blandt andet med kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Medicin kan hjælpe – men sjældent alene

For mange er medicin en god hjælp, der gør det lettere at holde fokus og få ro på uroen. Men de fleste har også brug for at supplere med nye strategier, så hverdagen kan komme til at fungere.

Strategier, der har hjulpet dig langt – men nu koster for meget

En vigtig del af arbejdet er at få øje på de strategier, du allerede har udviklet for at klare et liv med udiagnosticeret ADHD. De kan se fornuftige ud udefra, for eksempel:

• At sætte meget stramme deadlines og stresse dig selv til at præstere
• At bruge frygten for andres fordømmelse som drivkraft

For mange med ADHD har den slags været præcis det, der fik uddannelse, job og familieliv til at hænge sammen. Men det kan være nøjagtig de samme strategier, der i dag gør dig stresset og udmattet.

Styrkerne ved en ADHD-hjerne

Selvom denne artikel har handlet meget om det, der er svært, er det vigtigt at huske, at ADHD også rummer styrker, fx:

• Kreativitet og idérigdom
• Evnen til at se sammenhænge, andre overser
• Hyperfokus, der kan give imponerende dybde og udholdenhed, når noget fanger interessen
• Energi, engagement og en anderledes måde at tænke på – en reel ressource, både privat og på arbejdet

En stor del af arbejdet handler netop om at få plads til at bruge de styrker, uden at hverdagen samtidig tømmer dig for energi.

Sendiagnosticeret ADHD – psykolog i Helsingør, Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk & Nordsjælland

Klinikken ligger på Hovedvagtsstræde 2C – placeret direkte overfor Helsingør Station. Det gør det særdeles nemt at komme hertil fra hele Nordsjælland (herunder Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Espergærde, Snekkersten, Humlebæk, Fredensborg og Hillerød). Har du langt til Helsingør eller en travl hverdag, kan hele forløbet også foregå online. Ring gerne for en kort, uforpligtende snak om, hvordan et forløb kan se ud for dig.