Hjælp til stress – når hverdagen vokser dig over hovedet

Stress er en af de hyppigste årsager til mistrivsel og sygemeldinger i Danmark. Det er en biologisk og psykologisk reaktion på, at kravene i din hverdag overstiger de ressourcer, du har til rådighed.

Kortvarig stress er naturlig og ufarlig. Men står belastningen på i uger eller måneder uden tilstrækkelig restitution, kan det udvikle sig til alvorlig overbelastning.

Jeg er psykolog i Helsingør og har mere end 20 års erfaring med at hjælpe mennesker med at genvinde ro, overskud og kontrol over hverdagen.

Hvor står du lige nu?

Denne side giver overblikket. Herunder kan du gå direkte til det, der passer til din situation.

Symptomer på stress – kort fortalt

Stress påvirker hele dig. Symptomerne opstår ofte snigende, og det kan være svært selv at opdage, hvor tæt man er på kanten.

• Kroppen: søvnproblemer, hjertebanken, hovedpine, mavesmerter, spændinger i nakke og skuldre, hyppige infektioner.
• Tænkningen: hukommelsesbesvær, mistet overblik, koncentrationsbesvær, uendeligt tankemylder.
• Følelserne: kort lunte, irritabilitet, grådlabilitet, indre uro, skyldfølelse og manglende glæde ved det, der plejer at give energi.

Hvad sker der i kroppen?

Ved belastning aktiverer kroppen sit alarmsystem og udskiller stresshormoner som adrenalin og kortisol. Det er en klog og hensigtsmæssig reaktion – den gør dig i stand til at handle hurtigt.

Problemet opstår, når systemet ikke slukker igen. Ofte er det bekymringer og endeløse grublerier, der fungerer som brændstof og holder alarmen tændt, selv når du egentlig har fri. Står alarmen på i måneder, begynder kroppen at betale prisen: søvnen skrider, immunforsvaret svækkes, og de dele af hjernen, der styrer overblik og hukommelse, fungerer dårligere.

Det er derfor, mange oplever at læse den samme side tre gange eller glemme aftaler, de aldrig plejer at glemme. Det er ikke begyndende demens – det er et nervesystem, der har kørt for længe uden pause.

Hvad kan du selv gøre nu?

Uanset hvor du står, er der nogle ting, der som regel hjælper med det samme:

1. Beskyt søvnen. Den er både symptom og forstærker – når søvnen skrider, falder alt andet hurtigere.
2. Find den største enkeltbelastning. Ikke alle ti ting. Den ene, der fylder mest. Kan noget flyttes, udskydes eller gives videre?
3. Sæt en grænse for arbejdstanker. Bekymringen om presset belaster ofte lige så meget som presset selv.
4. Sig det højt til nogen. Din leder, din partner, din læge. Overbelastning bliver værre af at bæres alene.
5. Book tid hos din læge, hvis de fysiske symptomer fylder – både for at få dem undersøgt og for at få dem noteret.

Sådan foregår behandlingen

Vi tager udgangspunkt i de konkrete belastninger i din hverdag – men vi kigger også på de indre mønstre, der holder dig fast i stressen.

Først: ro og aflastning

Det første skridt handler altid om at skabe tilstrækkelig ro, så nervesystemet kan falde ned. Der er ingen mening i at arbejde med mønstre, mens alarmen stadig hyler.

Metakognitiv terapi (MCT)

Mit førstevalg ved stress, fordi stress meget ofte holdes i live af grublerier, bekymring og en konstant indre overvågning. Her arbejder vi ikke med indholdet af tankerne, men med hvor meget tid og opmærksomhed du giver dem. Et forløb varer typisk 6–8 samtaler. Se, hvordan et metakognitivt forløb foregår.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

Vælges, når stressen overvejende skyldes reelle, ydre forhold – en uoverskuelig arbejdsmængde, manglende struktur eller svært ved at sige fra – frem for et indre tankemylder. Her arbejder vi med planlægning, grænsesætning, perfektionisme og dine egne forventninger. Se, hvordan et KAT-forløb foregår.

Du skal ikke vælge metode på forhånd – det finder vi ud af sammen i de første samtaler. Vil du se de to tilgange stillet direkte op mod hinanden, kan du læse om stress i kognitiv og metakognitiv terapi.

Hvis du bliver sygemeldt

En sygemelding er ikke et nederlag, men den skal bruges rigtigt. To ting er værd at vide på forhånd:

• 14 dage er ofte for kort. Efter cirka en uge sætter forventningsangsten ind om, at man snart skal tilbage – og den holder i sig selv nervesystemet i alarmberedskab.
• En gradvis opstart betaler sig. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK viser, at 6,1 % af dem, der startede gradvist op efter en stresssygemelding, var faldet ud af beskæftigelse et år efter – mod 13,6 % af dem, der gik direkte tilbage på fuld tid.

Læs hele guiden til sygemelding og tilbagevenden.

Når stress ikke kommer alene

Langvarig stress optræder sjældent isoleret. Ofte lægger der sig noget oven på:

• Angst – ofte som præstationsangst eller en konstant vagtsomhed for at fejle.
• Depression og nedtrykthed efter længere tids udmattelse.
• Lavt selvværd og en hård indre kritiker.
• Uro omkring mad, som for nogle bliver en måde at regulere ubehag på.
• For voksne med ADHD er stress særligt hyppig, fordi hverdagen i forvejen kræver mere.

Derfor handler et forløb sjældent kun om stressen, men om hele billedet.

Er du pårørende?

Det kan være svært at se på, og velmente råd bliver ofte hørt som kritik. Det, jeg oftest oplever hjælper:

• Tag noget konkret fra – en indkøbstur, en aflevering – frem for at spørge, hvad du kan gøre. Den, der er presset, har som regel ikke overskud til også at skulle uddelegere.
• Vær tålmodig med tempoet. Det tager næsten altid længere tid, end I begge havde håbede.
• Hold fast i det små og rolige. En kort gåtur eller et måltid sammen gør typisk godt – mens store sociale arrangementer og alt, der føles som en præstation, godt kan vente. Skær ikke det hele væk; det gør hverdagen tommere, uden at give hvile.
• Husk, at humøret kommer sig hurtigere end overblikket. En god dag betyder ikke, at det er overstået – hukommelse og koncentration halter typisk bagefter i noget længere tid.

Bagefter: at undgå at ende samme sted igen

Den største risiko efter et stressforløb er at vende tilbage til nøjagtig de samme vilkår og de samme vaner. Derfor slutter et forløb hos mig altid med en konkret plan:

• Hvad er dine helt tidlige advarselstegn – og hvem skal du sige det til?
• Hvilke af dine gamle strategier må du ikke falde tilbage i?
• Hvad skal ændres i dine ydre vilkår, for at det kan holde?

Pris og tilskud

• En individuel samtale varer 50 minutter og koster 1.295 kr. Første samtale er lige nu til halv pris, 645 kr.
• Sundhedsforsikring: har du en privat eller arbejdsgiverbetalt forsikring med frit psykologvalg, dækker den ofte hele eller størstedelen af beløbet. Kontakt selskabet for godkendelse først.
• Sygeforsikringen "danmark": yder tilskud ved flere henvisningsårsager – og for en række områder kræves ingen lægehenvisning.
• Se alle detaljer under priser og betingelser.

Hjælp til stress – psykolog i Helsingør og Nordsjælland

Klinikken ligger på Hovedvagtsstræde 2C – placeret direkte overfor Helsingør Station. Det gør det utroligt nemt at komme hertil med tog eller bus fra hele Nordsjælland (blandt andet Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Tikøb, Kvistgård, Fredensborg og Hillerød). Læs mere om klinikken i Nordsjælland. Passer det bedre ind i en travl eller presset hverdag, kan samtalerne også foregå online.