ADHD test for voksne: Tag den gratis selvtest på 2 minutter

Har du i årevis haft svært ved at komme i gang, holde overblikket eller gøre ting færdige – og spørger du dig selv, om det kan være ADHD? Denne test bygger på ASRS v1.1 (Adult ADHD Self-Report Scale), det screeningsskema, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udviklet til voksne. Det er det samme korte skema, som mange læger og psykiatere bruger som første skridt.

De første seks spørgsmål er selve screeningen. De to sidste er mine egne tilføjelser. De spørger ind til, hvornår vanskelighederne begyndte, og hvor meget de fylder i dit liv. Det er nemlig dét, der afgør, om det giver mening at søge hjælp.

Hvad måler ADHD-testen?

ASRS-screeningen består af de seks spørgsmål, der i WHO's forskning bedst skelnede voksne med ADHD fra voksne uden. De første fire handler om opmærksomhed og eksekutive funktioner: at afslutte, organisere, huske og komme i gang. De sidste to handler om uro og hyperaktivitet, som hos voksne ofte viser sig som indre rastløshed frem for at løbe rundt.

Hvert spørgsmål har en grænse. For spørgsmål 1–3 tæller svaret, hvis du svarer "Nogle gange" eller mere. For spørgsmål 4–6 tæller det først ved "Ofte" eller "Meget ofte". Har du fire eller flere svar over grænsen, ligner dine symptomer dem, man ser hos voksne med ADHD. Så er en grundigere udredning relevant.

Sådan læser du dit resultat

Hvor præcis er en online ADHD-test?

Da WHO's forskere afprøvede screeningen, fangede den omkring 7 ud af 10 voksne med ADHD. Til gengæld var der meget få falske alarmer blandt dem uden ADHD. Et positivt resultat er altså et klart signal. Et negativt resultat udelukker ikke ADHD, især ikke den stille, uopmærksomme type (tidligere kaldt ADD), som mange kvinder og velfungerende voksne har.

En test kan heller ikke skelne ADHD fra alt det, der ligner. Koncentrationsbesvær, glemsomhed og uro ses også ved stress og overbelastning, angst, depression, søvnmangel og efter traumer. Derfor spørger testen også, om vanskelighederne har været der hele livet. ADHD begynder i barndommen, også selvom den først opdages sent.

Sådan bliver du udredt for ADHD som voksen

1. Tal med din egen læge. Tag gerne dit testresultat med. Lægen kan henvise dig til udredning i psykiatrien eller hos en privatpraktiserende psykiater.
2. Udredningen består typisk af samtaler, spørgeskemaer og en gennemgang af din barndom, ofte med input fra forældre eller en partner. Ventetiden i det offentlige kan være lang.
3. Imens kan du få hjælp. Terapi kan begynde med det samme og mindske stress, skam og selvkritik, uanset hvad udredningen viser.

Hvornår giver terapi mening?

Det er ikke antallet af symptomer, der afgør, om du har brug for hjælp. Det afgørende er, hvad de koster dig. Terapi er relevant, hvis du genkender noget af dette:

• Du bruger uforholdsmæssigt meget energi på at holde facaden og hverdagen kørende.
• Du udsætter vigtige opgaver, indtil stress og deadlines tvinger dig i gang.
• Du er hård ved dig selv og føler dig doven, dum eller forkert.
• Du er tæt på at gå ned med stress eller er allerede sygemeldt.
• Du har fået en diagnose og vil gerne forstå dig selv og din hjerne bedre.

Læs mere om sendiagnosticeret ADHD/ADD, ADHD hos kvinder og ADHD hos mænd. Jeg er psykolog i Helsingør, og du kan få samtaler i klinikken ved stationen eller online.