Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT)?
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de bedst dokumenterede og mest anvendte terapiformer i verden. Metoden bygger på en velafprøvet forståelse af sammenhængen mellem vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd.
Grundtanken i kognitiv terapi er, at det sjældent er selve situationerne i sig selv, der skaber ubehag eller angst, men i stedet den måde, vi fortolker og tænker om situationerne på.
Den kognitive diamant
I kognitiv terapi arbejder vi ud fra "den kognitive diamant", som viser, hvordan fire centrale elementer påvirker hinanden i et gensidigt samspil:
- Tanker: De automatiske fortolkninger, der dukker op i en situation.
- Følelser: Fx frygt, skam, tristhed eller uro.
- Krop: Hjertebanken, spændinger, kvalme eller svimmelhed.
- Adfærd: Det du gør eller lader være med at gøre (fx undgåelse eller sikkerhedsadfærd).
Når vi oplever psykisk mistrivsel eller angst, kommer dette samspil let til at køre i en negativ spiral, hvor uhensigtsmæssige katastrofetanker forstærker kropsligt ubehag og fører til undgåelsesadfærd.
Hvordan foregår arbejdet i kognitiv terapi?
Terapien er i høj grad struktureret, overskuelig og målorienteret. Vi arbejder her og nu med de udfordringer, du står overfor i din hverdag. Processen indeholder typisk tre trin:
- Kortlægning: Vi undersøger de specifikke situationer, hvor du oplever ubehag, og finder de automatiske tankemønstre.
- Udfordring af katastrofetanker: Du lærer at forholde dig undersøgende til dine tanker. Er der reelle beviser for tanken, eller findes der en mere støttende og realistisk fortolkning?
- Adfærdseksperimenter (Eksponering): I et trygt og kontrolleret tempo afprøver du nye måder at handle på i hverdagen, så hjernen opdager, at de frygtede konsekvenser sjældent indtræffer.
Du lærer at blive din egen terapeut. Målet er at give dig konkrete værktøjer og nye adfærdsmønstre, du kan bruge resten af livet.
Læs mere om de terapeutiske metoder:
Ønsker du konkrete redskaber i din hverdag?
Ring for en kort, afklarende snak – eller book en tid med det samme. Vi mødes i Helsingør (nem adgang fra bl.a. Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Tikøb, Kvistgård, Fredensborg og Hillerød) eller online, og tilrettelægger forløbet efter dig.
📍 Hovedvagtsstræde 2C, 3000 Helsingør (Lige v. Stationen) · 📞 71 41 59 69