Sådan forstås angst i kognitiv og metakognitiv terapi

Når man ønsker hjælp til angst, støder man hurtigt på to meget udbredte og veldokumenterede terapiformer: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og Metakognitiv terapi (MCT). Begge metoder er yderst effektive, men de angriber angsten fra to vidt forskellige vinkler.

For at forstå, hvilken tilgang der passer bedst til dig, kan det være en hjælp at kende forskellen på, hvordan de to terapiformer anskuer og behandler angsten.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Fokus på indholdet i dine tanker

I kognitiv adfærdsterapi ser man angst som et resultat af negative eller katastrofale tankemønstre. Tankegangen er, at det ikke er selve situationen, der skaber angsten, men den måde du fortolker situationen på.

Arbejdet i kognitiv terapi handler i høj grad om:

• At undersøge tankerne: Vi kigger nærmere på de negative automatisk opståede tanker (fx "Hvad nu hvis jeg besvimer?", "De andre synes, jeg er mærkelig").
• At udfordre katastrofetankerne: Vi undersøger beviserne for og imod tankerne for at finde mere realistiske og støttende alternativer.
• Eksponering: Gradvis og kontrolleret træning i at rumme de situationer, du frygter, så hjernen lærer, at faren ikke er reel.

Metakognitiv terapi (MCT): Fokus på din reaktion på tankerne

Metakognitiv terapi tager et skridt tilbage. Her interesserer vi os mindre for hvad du tænker (indholdet), og mere for hvordan du reagerer på dine tanker og kropslige fornemmelser.

I metakognitiv terapi antager vi, at ubehagelige tanker og kropslige angstsymptomer opstår helt af sig selv hos alle mennesker. Angsten bliver først til et reelt problem eller en lidelse, når vi bruger timer på at analysere, bekymre os om eller bekæmpe tankerne.

Arbejdet i metakognitiv terapi handler om:

• At opdage bekymringsmønstre: Lære at opdage, hvornår du sætter gang i grublerier og overvejelser.
• Afkoblet opmærksomhed: Træne evnen til at lade bekymringstanker passe sig selv uden at gribe fat i dem eller forsøge at løse dem.
• Genvinde kontrollen: Erkende, at du har et valg i, hvor meget opmærksomhed du giver dine ubehagelige tanker.

Hvilken tilgang er den rette for dig?

Der er intet "rigtigt" eller "forkert" valg. Nogle har stor gavn af at undersøge deres tankemønstre og arbejde med eksponering (KAT), mens andre oplever hurtig og markant lettelse ved at lære at slippe grublerierne og lade tankerne være i fred (MCT).

I min praksis tilpasser vi altid forløbet efter, hvad der giver bedst mening for dig og din konkrete situation.