Depression test: Tag den gratis selvtest på 2 minutter

Er du over en periode blevet mere træt, trist eller ligeglad – og spørger du dig selv, om det kan være en depression? Denne test bygger på PHQ-9 (Patient Health Questionnaire-9), et af de mest brugte og bedst undersøgte spørgeskemaer til depression i verden. Læger og psykologer bruger det til at vurdere, om der kan være tale om en depression, og hvor svær den i så fald er.

De første ni spørgsmål er selve PHQ-9. Det sidste spørgsmål handler om, hvor meget det går ud over din hverdag. Du får en score fra 0 til 27 og et bud på, hvad du kan gøre nu.

Hvad måler depressionstesten?

De ni spørgsmål i PHQ-9 svarer til de ni symptomer, som indgår i de diagnostiske kriterier for depression: nedtrykthed, manglende lyst og glæde, søvnproblemer, træthed, ændret appetit, dårlig selvfølelse, koncentrationsbesvær, uro eller langsomhed og tanker om døden. De to første er kernesymptomerne. Mindst ét af dem skal være til stede, før man taler om en depression.

Hvert svar giver 0–3 point, og pointene lægges sammen til en score fra 0 til 27. Jo højere score, jo flere og hyppigere symptomer. I Danmark bruger mange læger et beslægtet skema, MDI. De to skemaer spørger ind til stort set de samme symptomer.

Sådan læser du din score

Hvor præcis er en online depressionstest?

I den oprindelige undersøgelse af PHQ-9 fandt en score på 10 eller mere omkring 9 ud af 10 med en egentlig depression. Tilsvarende scorede cirka 9 ud af 10 uden depression under 10. Det gør PHQ-9 til en af de mest pålidelige korte screeninger, der findes. Men en test kan ikke stille en diagnose, og den kan ikke skelne depression fra det, der ligner.

Træthed, søvnproblemer og koncentrationsbesvær ses også ved stress og overbelastning, udbrændthed, sorg og fysisk sygdom som fx lavt stofskifte. Er du i tvivl, kan du læse om forskellen på livskrise, udbrændthed og depression, eller om hvordan langvarig stress kan tippe over i depression.

Hvornår bør du søge hjælp?

Det er ikke kun scoren, der afgør, om du har brug for hjælp. Det afgørende er, hvor længe det har stået på, og hvad det koster dig. Søg hjælp, hvis du genkender noget af dette:

• Du har været nedtrykt eller uden lyst det meste af tiden i mere end to uger.
• Du trækker dig fra venner, familie eller ting, du plejede at holde af.
• Du har svært ved at passe dit arbejde, dit studie eller hjemmet.
• Du går og grubler over, hvad der er galt med dig, eller er hård ved dig selv.
• Du har tanker om, at livet ikke er værd at leve.

Hvordan behandles depression?

Depression kan behandles – og udsigten til markant bedring er god. I et treårigt opfølgningsstudie af metakognitiv terapi var mellem 70 og 97 % af patienterne stadig i bedring tre år efter behandlingen, og 60 % havde slet ikke oplevet nye depressive episoder i hele opfølgningsperioden (Solem m.fl., 2019). En stor forskningsoversigt viser desuden, at metakognitiv terapi giver en markant større bedring end ingen behandling og generelt klarer sig bedre end andre behandlinger, herunder klassisk kognitiv adfærdsterapi (Normann & Morina, 2018).

Jeg arbejder med metakognitiv terapi, hvor vi mindsker de grublerier, der holder depressionen i gang, og kognitiv adfærdsterapi, hvor små skridt bringer energien tilbage i hverdagen. Et forløb varer typisk 5–10 samtaler.

Læs mere om depression og nedtrykthed, eller om hvordan du kan støtte, hvis du er pårørende til en deprimeret. Jeg er psykolog i Helsingør, og du kan få samtaler i klinikken ved stationen eller online.