Sådan forstås stress i kognitiv og metakognitiv terapi

Stress kan forstås på flere måder. To af de mest indflydelsesrige og veldokumenterede tilgange – kognitiv adfærdsterapi (KAT) og metakognitiv terapi (MCT) – ser hver især på stress på en måde, der er værd at kende. De udelukker ikke hinanden, men lægger vægten forskelligt. Denne artikel giver et overblik over begge.

Det kognitive syn: stress aktiverer vores sårbarheder

I den kognitive tradition forstås stress især som en katalysator, der presser vores tænkning over i fastlåste mønstre og aktiverer latente sårbarheder.

Diatese-stress-modellen

I kognitiv terapi bruges den såkaldte diatese-stress-model til at forklare, hvordan lidelser som depression opstår. Man kan fungere fint i hverdagen med en indre sårbarhed – fx negative grundlæggende overbevisninger om sig selv – indtil man rammes af stressfaktorer, der netop matcher og udfordrer denne sårbarhed. Det er altså samspillet mellem sårbarhed og ydre belastning, der udløser problemet.

Stress gør tænkningen rigid

Under stress forstærkes vores selvcentrerede tænkning, og sindet bliver mere lukket og rigidt. Vi bliver mindre modtagelige for information, der modsiger vores negative overbevisninger, samtidig med at opmærksomheden spreder sig til ting, der kun er marginalt relevante. Det forværrer følelsen af at være overvældet.

De små belastningers kumulative pris

Ifølge den kognitive model stammer meget af den stress, folk oplever, fra den akkumulerede effekt af mange små hverdagsbelastninger. En væsentlig synder er “kontrafaktisk tænkning”, hvor man konstant sammenligner den virkelige, ofte uperfekte situation med et tænkt ideal om, hvordan tingene burde have været. Over tid kan det gøre os kronisk irritable og få os til at overreagere på selv små problemer.

Kort sagt ses stress her som en belastning, der tapper os for vores fleksible, logiske overskud, låser os fast i forsvarsmekanismer og vækker vores indre, negative overbevisninger til live.

Det metakognitive syn: stress er normalt – det er reaktionen, der fastholder os

I metakognitiv terapi anlægges en anden vinkel. Her ses stress grundlæggende som en naturlig og indbygget overlevelsesmekanisme – en del af den bredere angstrespons, der hjælper os med at håndtere trusler.

Stress er ikke det samme som bekymring

I metakognitiv terapi understreges det, at mange forveksler stress med bekymring. Men bekymring er i virkeligheden en bevidst håndteringsstrategi (coping), som vi tyr til som reaktion på stress og negative tanker. Det er altså ikke selve stressen – og det er netop den vedvarende bekymring og grubleri, der ofte fastholder os i ubehaget.

Opgøret med “stress-myten”

MCT gør op med ideen om, at stress i sig selv altid er farligt. Tilgangen peger på, at der er begrænset belæg for, at psykologisk stress er direkte skadeligt, og at virkningen i høj grad afhænger af vores personlighed og oplevelse af kontrol. Set i et evolutionært lys giver det mening: hvis stress og angst udelukkende nedbrød krop og sind, ville mennesket næppe have overlevet som art. Pointen er ikke, at belastning er ligegyldig, men at vores forhold til tankerne spiller en afgørende rolle.

Hvad er forskellen i praksis?

De två tilgange arbejder med stress fra hver sin vinkel:

• Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Vi ser på indholdet af tankerne og de bagvedliggende overbevisninger, som stressen aktiverer – og arbejder med at gøre dem mere realistiske og støttende.
• Metakognitiv terapi (MCT): Vi ser på hvordan du forholder dig til tankerne – og på at slippe den overtænkning og bekymring, der holder stressen i live.

Begge er veldokumenterede, og det handler ikke om, at den ene er rigtig og den anden forkert. Det handler om, hvad der passer bedst til dig og din situation.

Stressbehandling – psykolog i Helsingør og Nordsjælland

Jeg har klinik placeret lige overfor stationen i Helsingør, hvor jeg tilbyder stressbehandling med både kognitiv og metakognitiv terapi. Mange af mine klienter kommer fra resten af Nordsjælland – blandt andet Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Tikøb, Kvistgård, Fredensborg og Hillerød – og har du langt til Helsingør eller en travl hverdag, kan hele forløbet også foregå online.